Generalforsamling 2025
Årsrapporten for 2024 - [Download årsrapport]
Referat af ordinær generalforsamling 2025 - [Download referat]
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Kære FC Holte medlemmer,
Bestyrelsen i FC Holte indkalder i henhold til vedtægternes § 9 til ordinær generalforsamling den 17. marts 2025 kl. 19:30. Generalforsamlingen afholdes i Foreningshuset på Rudegård.
Agenda for generalforsamlingen er:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af formand
- Valg af kasserer
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleant til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Ad dagsordenens punkt 4
Bestyrelsen foreslår at vedtægternes § 12 ændres fra:
”Bestyrelsen er FCHs daglige ledelse og repræsenterer FCH i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter FCH i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og op til ni øvrige bestyrelsesmedlemmer. Valgbare til bestyrelsen kan være medlemmer eller forældre til medlemmer. Forældre, der har ladet sig registrere hos kassereren inden generalforsamlingens afholdelse er ligeledes valgbare. Bestyrelsen vælges for 1 år af den ordinære generalforsamling. Genvalg kan finde sted”
Til:
”Bestyrelsen er FCHs daglige ledelse og repræsenterer FCH i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter FCH i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og op til ni øvrige bestyrelsesmedlemmer. Valgbare til bestyrelsen kan være medlemmer eller forældre til medlemmer eller individer, der har været aktive i Holte’s lokalmiljø og som besidder kompetencer, som bestyrelsen finder relevante. Forældre, der har ladet sig registrere hos kassereren inden generalforsamlingens afholdelse er ligeledes valgbare. Bestyrelsen vælges for 1 år af den ordinære generalforsamling. Genvalg kan finde sted”
Ad dagsordenens punkt 5
Henrik Skovby er på valg som formand. Henrik Skovby genopstiller.
Ad dagsordenens punkt 6
Petrine Runov er på valg som kasserer. Petrine Runov genopstiller ikke som kasserer, men ønsker at indtræde som bestyrelsesmedlem.
Ad dagsordenens punkt 7
Lars Peter Munch, Danny Wisborg, Mattias Krogh Møller, Anders Kjer Hedegaard og Maria Mette Dalsgaard er på valg og alle genopstiller.
Anette Skovgaard, er ligeledes på valg, men genopstiller ikke.
Bestyrelsen ønsker at styrke bestyrelsens arbejde yderligere gennem flere bestyrelsesmedlemmer, så hermed en opfordring til fysisk fremmøde til Generalforsamlingen for at blive valgt til Bestyrelsen.
Ad dagsordenens punkt 8
Emil Køhler er på valg og men genopstiller ikke. Mark Fromholt er ligeledes på valg, men ønsker ikke genvalg.
Ad dagsordenens punkt 9
Bestyrelsen indstiller Henrik Jürgensen til valg som revisor
Øvrige forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skrifteligt eller på e-mail til bestyrelsen senest den 3. marts 2025. Fuldstændige forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, gøres tilgængelige på FC Holtes hjemmeside: www.fcholte.dk senest en uge inden generalforsamlingen, jf. Vedtægternes §9. Forslag fremsat under dagsordens punkt 6 kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes § 10.
Ifølge vedtægternes §8 har alle aktive medlemmer (for medlemmer under 18 år har forældrene stemmeretten), som ved generalforsamlingens afholdelse ikke er i kontingentrestance, stemmeret. Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde.
5. februar 2025
Bestyrelsen